Toget kører.

Udvikle en dyb og passioneret livstil

Det er så spændende, det er så forudsigeligt. Hvor er jeg og hvad handler livet om? Ordene har de deres eget liv? De ting vi gør, betyder de noget? Er vi adskilte? Er vi? Er vi i et laboratorium mens vi hver især, hver især har en plan med tiden og vi har travlt? Spørgsmål…

De er unge.

Tynde ben. Tynde stemmer. Nysgerrigt observerende. Børn i voksende kroppe. Piger tynde piger. Lattermilde. Fjantede. Fnisende. Lidt sjov. Lidt tidsfordriv. Lidt leg. Formålsløs og festlig. Overfladisk, uskyldig, ligegyldig. Mekanisk åndløs og kedelig. Ord der stømmer. Tanker der lukker inde. Stilheden åbner en slugt. En gabende åbning overfor frygten. Frygten. En strømning i brystet. Afstanden mellem…

Something else, too, came to me from my illness. I might formulate it as an affirmation of things as they are: an unconditional “yes” to that which is, without subjective protests acceptance of the conditions of existence as I see them and understand them, acceptance of my own nature, as I happen to be. At the beginning of the illness I had the feeling that there was something wrong with my attitude, and that I was to some extent responsible for the mishap. But when one follows the path of individuation, when one lives one’s own life, one must take mistakes into the bargain; life would not be complete without them. There is no guarantee not for a single moment that we will not fall into error or stumble into deadly peril. We may think there is a sure road. But that would be the road of death. Then nothing happens any longer at any rate, not the right things. Anyone who takes the sure road is as good as dead.

It was only after the illness that I understood how important it is to affirm one’s own destiny. In this way we forge an ego that does not break down when incomprehensible things happen; an ego that endures, that endures the truth, and that is capable of coping with the world and with fate. Then,…

Der er

Der er ikke.. Det er to side af samme sag. Mit hjerte er sort. Jeg sidder og nyder tøserne. De sidder og snakker. De er kønne alle som en. Fulde af liv, fulde af smil, glæde, erotik, leg og mod og ungdom. I vilkårlig rækkefølge. Nøgne sidder de der nu. Og det gør mig glad….

Ok skat.

Din selvoptagede gamle gris. Melankoliker og humørsvingende røvhul. Og nu med sviende hæmorider, tak for det. Tak for lort. Er du så glad! Udover konstant at selvanalysere din egen betændte navle, har du nu en undskyldning for også at gøre det samme med, nærstudere og lege med, dit røvhul. En salig kløe, en himmelsk kløe,…

Vågen kræver opmærksomhed.

Og slag Hmm du rør på dig skat. Ok har fri. Har fri til at nyde. Det er vildt. Der er sku da sket noget. Så et lille tilbageblik down memory lane. Jeg har været i fængsel. Lige her og nu hvor jeg sidder her , har jeg været i fængsel. Der er ingen forklaring….